Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel
| Idag är det torsdag den 26 maj 2022 |
|---|
 Munkholmen er en lille norsk ø på 1,3 hektar, som ligger cirka 2 km udenfor Trondheim centrum i Trondheimsfjorden. Munkholmen er første gang nævnt af Snorre under navnet Nidarholm med henvisning til, at øen blev brugt som rettersted. Frem til reformationen var Nidarholm også navnet på et kloster på øen. I 1600-tallet blev navnet Munkholmen taget i brug, og Munckholm fæstning blev anlagt. Dele af fæstningen er i dag en seværdighed. Fæstningen blev brugt som statsfængsel, og den mest berømte fange, som sad der, var Peder Griffenfeld. Under 2. verdenskrig byggede tyskerne faste antiluftskytsstillinger på Munkholmen. I dag er øen fredet og et yndet udflugtsmål i sommersæsonen, hvor der afgår både fra Ravnkloa i Trondheim flere gange dagligt. På øen findes en café og en lille restaurant, og der er mulighed for at bade i fjorden. ► Læs mere
|
Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.
Artiklarna följer en rotationsordning:
- Måndag: Danska
- Tisdag: Norska (nynorsk)
- Onsdag: Norska (bokmål)
- Torsdag: Danska
- Fredag: Norska (nynorsk)
- Lördag: Danska
- Söndag: Norska (bokmål)
Artiklarna kan hämtas härRedigera
Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.
Vecka 21Redigera
| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 22Redigera
| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 23Redigera
| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Se även:
Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.
MallarRedigera
| Vecka 21 | ||
|
25 maj 2022, 29 maj 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 21, 2022  Reduksjon av insektpopulasjoner har blitt registrert i flere studier rundt om i verden etter år 2000. Noen av de insektene som er mest berørt er sommerfugler, møll, biller, øyenstikkere og vannymfer. Mulige årsaker til nedgangen er utpekt til å være ødeleggelse av habitat, som intensivt landbruk, bruk av plantevernmidler, urbanisering, industrialisering, fremmede arter og global oppvarming. Ikke alle insektordener påvirkes på samme måte. Rapporten Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services (2019) sa at «globale trender for insektpopulasjoner er ukjent, men raske nedganger har blitt godt dokumentert noen steder [..] Lokale nedganger av insektpopulasjoner som ville bier og sommerfugler har blitt hyppig rapportert, og insektforekomsten har avtatt veldig raskt noen steder selv uten stor endring i arealbruk, men det globale omfanget av slike reduksjoner er ikke kjent.» I 2018 igangsatte den tyske regjeringen et handlingsprogram for insektbeskyttelse. I 2019 skrev 27 britiske entomologer og økologer et åpent brev om å «igangsette en intensiv forskning på trusselen for økologiske forstyrrelser forårsaket av insektnedgang». ► Les mer her. |
23 maj 2022, 26 maj 2022, 28 maj 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 21, 2022 Munkholmen er en lille norsk ø på 1,3 hektar, som ligger cirka 2 km udenfor Trondheim centrum i Trondheimsfjorden. Munkholmen er første gang nævnt af Snorre under navnet Nidarholm med henvisning til, at øen blev brugt som rettersted. Frem til reformationen var Nidarholm også navnet på et kloster på øen. I 1600-tallet blev navnet Munkholmen taget i brug, og Munckholm fæstning blev anlagt. Dele af fæstningen er i dag en seværdighed. Fæstningen blev brugt som statsfængsel, og den mest berømte fange, som sad der, var Peder Griffenfeld. Under 2. verdenskrig byggede tyskerne faste antiluftskytsstillinger på Munkholmen. I dag er øen fredet og et yndet udflugtsmål i sommersæsonen, hvor der afgår både fra Ravnkloa i Trondheim flere gange dagligt. På øen findes en café og en lille restaurant, og der er mulighed for at bade i fjorden. ► Læs mere |
24 maj 2022, 27 maj 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 21, 2022  Libanon er eit land i Vest-Asia. Det grensar til Syria i nord og aust og Israel i sør. Libanon ligg ved den kulturelle krossvegen mellom Middelhavet og det arabiske innlandet, og dette har diktert den rike historia til landet og forma ein mangfaldig religiøs og etnisk kulturidentitet. Trass i den vesle storleiken til landet er libanesisk kultur kjend både i Midtausten og i verda, styrka av den store libanesiske diasporaen. Libanon var heimstaden til fønikarane, ein maritim kultur som florerte i over tusen år. I Libanonfjella vart klostertradisjonen kalla den maronittiske kyrkja grunnlagd. Då dei muslimske arabarane erobra regionen, held maronittane på religionen og identiteten sin. Ei ny religiøs gruppe, drusarane, oppstod òg i Libanonfjella. Før den libanesiske borgarkrigen (1975–1990) hadde landet ein relativt roleg periode med velstand, driven av turisme, jordbruk, handel og bankverksemd. Mot slutten av krigen vart det gjort store forsøk på å gjenoppfriske økonomien og bygge opp att den nasjonale infrastrukturen. Den libanesiske likviditetskrisa, korrupsjon og andre problem har ført til valutakollaps, politisk ustabilitet, varemangel, høg arbeidsløyse og utbreidd fattigdom i landet. Les meir … |
| Vecka 22 | ||
|
1 juni 2022, 5 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 22, 2022  Rettssaken mot Adolf Eichmann ble gjennomført av Israel 2. april til 14. august 1961 i Jerusalem. Den tyske, forhenværende SS-offiseren Adolf Eichmann var anklaget for forbrytelser mot det jødiske folket, forbrytelser mot menneskeheten, krigsforbrytelser og medlemskap i kriminelle nazistiske organisasjoner. Tiltalen gjaldt medvirkning til gjennomføring av holocaust under andre verdenskrig i Europa. Han ble funnet skyldig, dømt til døden og henrettet i 1962. Dette er den eneste dødsstraffen fullbyrdet i Israel. Eichmann rømte etter andre verdenskrig til Argentina, og var der til han i 1960 ble funnet og bortført av agenter fra den israelske etterretningsorganisasjonen Mossad. Han ble på tidspunktet for arrestasjonen regnet som en av de fremste nazilederne på frifot. Rettssaken har i ettertid blitt mye diskutert, blant annet på bakgrunn av Hannah Arendts uttrykk «ondskapens banalitet». Eichmann fremstilte seg selv som en lydig byråkrat som bare fulgte ordre. ► Les mer her. |
30 maj 2022, 2 juni 2022, 4 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 22, 2022  Michel Roux (1941-2020) var en fransk kok og restauratør, der arbejdede i Storbritannien. Sammen med sin bror Albert åbnede han Le Gavroche, der blev den første restaurant i Storbritannien med tre Michelinstjerner, og The Waterside Inn, som var den første restaurant uden for Frankrig, der havde tre stjerner i 25 år. De to brødre er blevet beskrevet som "gudfædre til det moderne restaurantkøkken i Storbritannien", og Roux blev indlemmet i flere franske ordner og modtog to priser for sit livslange arbejde. Michel og Albert Roux etablerede Roux-brødrenes stipendie i 1984, og Michel Roux arbejdede som konsulent for virksomheder såsom British Airways og Celebrity Cruises gennem årene. De to brødre delte forretningen mellem sig i 1986, og Michel førte Waterside Inn videre, inden han overleverede til sin søn, Alain, i 2002. Michel Roux forblev en aktiv madskribent og optrådte i tv-programmer. ► Læs mere |
31 maj 2022, 3 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 22, 2022  The Who er eit engelsk rockeband som vart starta i 1964. Besetninga bestod av gitarist Pete Townshend, vokalist Roger Daltrey, bassist John Entwistle og trommeslagar Keith Moon. Dei vart innlemma i Rock and Roll Hall of Fame i 1990, det første året dei hadde høvet til dette. I følgje New York Times har The Who selt over 100 millionar plater. The Who vart kjende for dei energiske konsertane sine, og som dei første som øydela instrumenta sine på scenen. Gruppa hadde ei rekkje Topp 10-singlar, mellom andre «My Generation», og Topp 5-album. Moon døydde i 1978, og etter dette har bandet gjeve ut to studioalbum med trommeslagaren Kenney Jones, før dei gav seg i 1983. Dei kom saman igjen for hendingar som Live Aid og for ein gjenforeiningsturné i 1989 og Quadrophenia-turneen i 1996 og 1997. I 2000 vart det lagt planar om eit nytt studioalbum, men planane vart utsette då Entwistle døydde i 2002. Townshend og Daltrey gav seg ikkje med The Who, og i 2006 kom studioalbumet Endless Wire. Les meir … |
| Vecka 23 | ||
|
8 juni 2022, 12 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 23, 2022  Liste over stortingsrepresentanter for Trondheim og Levanger omfatter alle faste stortingsrepresentanter valgt fra kjøpstedene Trondheim og Levanger 1814–1953, og gjenspeiler en tid da byene/«kjøpstedene» utgjorde egne, separate valgkretser ved stortingsvalg. Levanger kom inn i by-valgkretsen fra 1844. Frem til stortingsvalget i 1882 var representantene valgt utenfor partier, og dominert av embedsmenn og handelspatrisiatet i Søgaden. Et konfliktfylt generasjonsskifte i Trondheims to konservative velgerforeninger gjorde så at venstrepartiets arbeidere, håndverkere og avholdsfolk fikk flertall i valgmannskollegiet ved stortingsvalget i 1894 og beholdt det frem til valgmann-systemet ble avviklet i 1903. Redaktør Anders Buen ble i 1907 den første Arbeiderparti-mannen til å bli valgt herfra. Ivar Lykke (H) var statsminister og utenriksminister 1926–1928. ► Les mer her. |
6 juni 2022, 9 juni 2022, 11 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 23, 2022  Kristiansten fæstning er et fæstningsanlæg beliggende i Trondheim i Norge. Fæstningen blev anlagt i 1682-1684 efter ordre fra kong Christian 5. som et led i at genopbygge byen efter branden den 18. april 1682. Udformningen af byen og fæstningsanlægget blev udført af Johan Caspar de Cicignon og generalkvartermester Anthony Coucheron. Donjonen (hovedtårnet) på Kristiansten ligger i direkte forlængelse af Nidarosdomens længdeakse ca. 700 meter nedenfor, og donjonen er synlig fra det meste af Trondheim. I 1700-tallet blev Kristiansten udvidet til den form, den har i dag og er et af de bedst bevarede fæstningstårne fra 1600-tallet. ► Læs mere |
7 juni 2022, 10 juni 2022, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 23, 2022  Samisk kultur omfattar samane sin andelege og materielle kultur. Natur, miljø og levesett har alltid vore utgangspunktet for den samiske kulturen. Han er også blitt påverka av møte med majoritetskulturar i dei ulike samiske områda. Skilnader internt i den samiske kulturen kjem av skilnadene mellom ulike samiske busetnadsområde og levesett. Grunntrekka i den samiske kulturen blei danna frå og med 1300-talet. Etter nokre generasjonar med modernisering og språkleg og kulturell assimilering inn i dei dominerande statskulturane fekk den samiske kulturen ein renessanse frå og med slutten av 1960-talet. På 1970-talet oppstod det ei ny og sterkare samisk politisk rørsle, samiske massemedium, litteratur og kunst. Denne kulturelle oppreisten sameina tradisjonell samisk kultur med kulturelle straumdrag i samtida. Hendingane på 1970-talet blir ofte referert til som den samane si nasjonale oppvakning. Samane har rekna seg som eit folk så langt tilbake ein kjenner til, men ideen om Sápmi som ein samisk nasjon blei fyrst utbreidd blant samar på 1970-talet, og seinare blant majoritetskulturane. På 1980- og 1990-talet blei det teke i bruk eit samisk flagg, ein samisk nasjonalsong og det blei oppretta ein eigen samedag. Les meir … |