Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel
| Idag är det måndag den 22 juli 2024 |
|---|
 Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafhængighed i 1956. Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige med høj grad af selvstyre. I 1877 erklærede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at løse det osmanniske spørgsmål. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens støtte fik Tunesien som protektorat. Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde økonomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europæiske kreditorer. Derpå overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskmændene satte gang i større udviklinger på flere områder: transport, industri, folkesundhed, og administration. Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale følelse resulterede efterhånden i politisk organisering. En uafhængighedsbevægelse var aktiv før 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige mål om selvstændighed blev nået i 1956. ► Læs mere
|
Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.
Artiklarna följer en rotationsordning:
- Måndag: Danska
- Tisdag: Norska (nynorsk)
- Onsdag: Norska (bokmål)
- Torsdag: Danska
- Fredag: Norska (nynorsk)
- Lördag: Danska
- Söndag: Norska (bokmål)
Artiklarna kan hämtas här
redigeraTidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.
Vecka 30
redigera| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 31
redigera| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 32
redigera| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Se även:
Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.
Mallar
redigera| Vecka 29 | ||
|
17 juli 2024, 21 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 29, 2024  Finland er et land i Norden. Finland er en parlamentarisk republikk som er medlem av EU og NATO. Det er det eneste landet i Norden som bruker euro. Landskapet er skogkledd og preget av flere tusen innsjøer. Ut mot kysten ligger sletter med fruktbar leirjord. Finland har 5,5 millioner innbyggere, hvorav 1,5 i hovedstaden Helsingfors og omegn. Etter den russiske revolusjon i 1917 erklærte Finland sin uavhengighet, men ble, som Russland, herjet av borgerkrig i 1918. Under vinterkrigen forsøkte Sovjetunionen å invadere den unge republikken. Finland forsvarte sin uavhengighet, men mistet store deler av Karelen og andre grenseområder. Fortsettelseskrigen fra 1941 til 1944 brakte Finland inn på Tysklands side mot Sovjetunionen. Finland var mest et jord- og skogbruksland frem til 1950-årene, men måtte reise en stor metall- og verkstedindustri da Sovjetunionen forlangte skip og maskiner som krigsskadeserstatning. Finland bygget ut en omfattende velferdsstat etter skandinavisk modell. Finland er i dag et av verdens rikeste og mest utviklede land. ► Les mer her. |
15 juli 2024, 18 juli 2024, 20 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 29, 2024  Peter Kær (født 1961) er en dansk kunsthistoriker, radio og tv-vært, tekstforfatter, skuespiller, journalist, komiker, komponist, foredragsholder og producent. Kær var en af de første til at introducere stand-up comedy i Danmark som del af morskabstrioen PLAT, sammen med skuespillerne Michael Carøe og Mads Kaiser i 1981. Peter Kær brød igennem i 1980'erne og 1990'erne på Søndagssatiren på Danmarks Radio P3 og TV-PIL på DR. Sit store folkelige gennembrud fik Peter Kær, da han var vært på populære tv-programmer som Hvem vil være millionær?, Aftenshowet og Hit med sangen. I 2013 blev Peter Kær cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling fra Københavns Universitet, og siden har han fokuseret på formidling af kunst i bøger, tv-programmer og foredrag. ► Læs mere |
16 juli 2024, 19 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 29, 2024  Åndalsnes stasjon er endestasjon på Raumabana, og opna då Raumabana stod ferdig i 1924. Stasjonen ligg i Åndalsnes i Rauma kommune, 114,2 kilometer frå Dombås stasjon. I 2011 reiste om lag 90 000 passasjerar til og frå Åndalsnes. Raumabana var fram til 1970-talet hovudkommunikasjonsåra for person- og posttrafikken mellom Møre og Romsdal og Oslo. Frå Ålesund, Molde og Kristiansund gjekk det buss til togavgangane på Åndalsnes. Etter at det vart bygd flyplassar i Ålesund (1958) og seinare Kristiansund (1970) og Molde (1972), fekk jernbana sterk konkurranse om dei reisande. Låg banestandard og umoderne, nedslite materiell bidrog til at passasjertala fall kraftig frå 1970-talet og seinare. Dei låge passasjertala førte at talet på togavgangar vart redusert. I 1997 var det berre tre avgangar frå Åndalsnes. I 2024 køyrer fire avgangar dagleg mellom Åndalsnes og Dombås. Les meir … |
| Vecka 30 | ||
|
24 juli 2024, 28 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 30, 2024  Utbyggingsprogrammet for Nord-Norge (Nord-Norgeplanen), var et program for årene 1952–1960 for å fremme industriutvikling i Nord-Norge. Utbyggingsprogrammet var basert på tre virkemidler: Utbyggingsfondet for Nord-Norge skulle tilføre kapital. Det ble innført egne regler for skatt og avskrivning for regionen. Det kom ekstra bevilginger over statsbudsjettet til kraftutbygging, kommunikasjoner og bedre yrkesutdannelse. Regjeringen anså på slutten av 1940-årene industrialisering og modernisering av Nord-Norge «ikke bare som en stor nasjonal oppgave og plikt, men som et tiltak av betydning for den vestlige verden […].» Utbyggingsprogrammet bygde på keynesiansk makroøkonomisk tenkning. Programmet skulle fremme næringer som landsdelen hadde naturlige forutsetninger for: Kraftkrevende industri, fiskeforedling og metall- og mineralutvinning. Det var viktig at investeringene skulle føre til økt eksport. Programmets overordnede mål var økt produktivitet og redusert arbeidsløshet, samt å redusere fraflyttingen fra landsdelen. ► Les mer her. |
22 juli 2024, 25 juli 2024, 27 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 30, 2024 Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafhængighed i 1956. Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige med høj grad af selvstyre. I 1877 erklærede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at løse det osmanniske spørgsmål. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens støtte fik Tunesien som protektorat. Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde økonomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europæiske kreditorer. Derpå overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskmændene satte gang i større udviklinger på flere områder: transport, industri, folkesundhed, og administration. Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale følelse resulterede efterhånden i politisk organisering. En uafhængighedsbevægelse var aktiv før 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige mål om selvstændighed blev nået i 1956. ► Læs mere |
23 juli 2024, 26 juli 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 30, 2024  Appenninane er ei fjellkjede som strekkjer seg 1000 km frå nord til sør langs austkysten av Italia. Ho går langs heile halvøya og dannar ryggraden i landet. Fjella har gjeve namn til Den apenninske halvøya (Den italienske halvøya), som utgjer mesteparten av Italia. Appenninane er ei fortsetjing av den alpine fjellkjeda, men dei individuelle sonene i Alpane kan ikkje sporast inn i Appenninane. Fjella er stort sett dekte av grøn vegetasjon og skog, men den eine sida av den høgaste toppen, Corno Grande (2 912 m), er delvis dekt av den sørlegaste isbreen i Europa. Austsida som heller ned mot Adriahavet er bratt, medan vestsida dannar ei slette der dei fleste historiske byane i Italia ligg. Den totale lengda er om lag tusen kilometer og breidda er 80 til 140 km. Les meir … |
| Vecka 31 | ||
|
31 juli 2024, 4 augusti 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 31, 2024 .jpg) Liste over stortingsrepresentanter 1997–2001 omfatter alle som ble valgt til stortingsrepresentanter for perioden 1997 til 2001, og deres fast møtende vararepresentanter. Stortingsvalget 1997 endte med at de 165 representantplassene ble fordelt med 65 til Arbeiderpartiet, 25 til Kristelig Folkeparti, 25 til Fremskrittspartiet, 23 til Høyre, 11 til Senterpartiet, 9 til Sosialistisk Venstreparti, 6 til Venstre og 1 til Tverrpolitisk Folkevalgte. Etter valget tiltrådte Kjell Magne Bondeviks første regjering 17. oktober 1997. ► Les mer her. |
29 juli 2024, 1 augusti 2024, 3 augusti 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 31, 2024  Caledonia var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1815. Skibet blev i 1819 Danmarks første dampskib. Hun sejlede primært på ruten mellem København og Kiel. Skibet havde to dampmaskiner med en maskinkraft på 36 normerede HK og kunne sejle med 6-8 knob. Det blev bygget af John Wood & Co. i Port Glasgow, nær Glasgow i Skotland. Steen Andersen Bille fik i 1818 privilegium på dampskibsfart mellem København og Kiel og købte Caledonia; hans bror, Michael Bille, førte skibet til Danmark, hvor det vakte stor opsigt som det første dampskib i landet. Der var dog nogen mistro mod damp som drivmiddel, og først da kong Frederik 6. og hans hustru var med skibet på en lysttur, kom blev Kiel-ruten efterhånden en succes. I 1830 blev det på ruten afløst af den større Frederik den Sjette, og selv om det stadig sejlede nu og da frem til 1834, blev det hugget op omkring 1843. ► Læs mere |
30 juli 2024, 2 augusti 2024, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 31, 2024  Fontener i Roma omfattar tusentals av både store og små fontener. Fontener har gjeve drikkevatn og pryda torg i byen i over to tusen år. Mange av dei blei oppførte under renessansen og barokken. Nokre er monumentale praktverk, medan andre er små, kjeldeaktige innretningar med stille piplande vatn. Nasoni er små drikkevassfontener i jern med naseliknande piper som det finst rundt 2 500 av plasserte utover heile byen. I romartida, i år 98, skal byen ifølgje konsul Sextus Julius Frontinus ha hatt ni akveduktar som førte til 39 monumentale fontener og 591 offentlege kjelder. I tillegg førte dei vatn til keisarhoffet, bad og private villaer. Kvar av dei større fontenene var knytte til to ulike akveduktar, i tilfelle ein av dei måtte stoppast for å gjera arbeid på han. Les meir … |